Er det dine drømme eller blander du dig bare?

Jeg har lige haft den skønneste klient, en ung pige, der følte at hun ikke lever op til sine forældres forventninger, ved at følge sine egne drømme. Forældrene vidste lige hvilken vej der er den rette for hende - hun følte at de havde de første år efter folkeskolen planlagt for hende.

Det fik en tanke frem i mig, om mine piger:

• Mon de tror de lever op til mine forventninger
• Hvilke forventninger tror de jeg har
• Hvilken indvirkning har det på dem, at de føler de skal leve op til andres forventninger

Vi får os en kop kaffe, og en god snak om forventninger, drømme og mål.
Banen bliver kridtet op og jeg siger til dem, at mine forventninger til dem er:

• At de skal leve livet som de selv vil leve det og som de mener det skal leves – det er deres liv!!
• De skal aldrig frygte om de kan fortælle mig noget, hvis blot de er åbne og ærlige, så vi kan have en dialog om hvad der foregår - Jeg vil altid stå klar til at bidrag med den hjælp de ønsker
• Jeg vil give råd, støtte, erfaring, kram og kys, alt efter behov
• At uanset hvad de gør, vil det aldrig ændre på min kærlighed til dem – Hvad de gør, definerer ikke hvem de er, det er blot en del af dem
• Fejl er ikke fejl – det er læring til næste niveau
• Hellere at de stopper, det de er i gang med og finder noget andet, end at færdiggøre noget, de ikke kan være i

Efter en god snak er de helt med på at jeg støtter dem, indimellem er det blot tanken om hvad jeg vil sige eller hvordan jeg vil reagere – eller hvad omverdenen vil sige som de frygter.

Og jeg kan ikke sige det tit nok, til mine guldklumper, det er så lige meget med resten af verden – det handler om hvad DU føler, hvordan DU har det. Alle andres meninger er virkelig ligegyldige.

Det får mig også til at tænke på en dag, jeg talte med en mand, der slet ikke kunne rumme alle de valg hans søn traf. Efter en kort forklaring om hvordan sønnen ikke forstod noget som helst, og at han har fået en masse muligheder på hånden, som han bare smed væk. Han var virkelig skuffet over sønnens valg.
Jeg kiggede på ham og spurgte: ”Hvad vil din søn? Hvilke drømme og planer for fremtiden har din søn?” (det er jo hans liv) Faren blev helt stille og sagde så: ”Det ved jeg ikke – jeg har aldrig set sådan på det før”.

Det er så fedt at vi kan give andre råd og en bemærkning med på vejen, udfordringen er blot at din mening er ud fra dine værdier og dine overbevisninger. Måske værdier og overbevisninger, der slet ikke passer til den andens verden. Vores værdier bliver formet bla. ud fra opvækst, familie, skole osv. Vi kan derfor ikke være ”kloge” på andres verden og hvad de skal mene – Du kan kun være klog på din egen verden og fortælle hvordan du ser tingene, med respekt for den andens verden og beslutning.

Med det i tankerne, syntes jeg at vi skal lytte til de unge og spørge: ”Hvad har du lyst til?” og ”Har du brug for at høre min mening? En mening der er dannet ud fra den måde jeg ser verden på”. De skal jo vælge retning i deres liv lige om lidt.

Smil fra Line